lørdag den 10. november 2012

Mit landskab

Det er herfra jeg kommer online, herfra jeg ser mine mails, herfra jeg blogger. Nu mens vejene er så plørede, må jeg gå og klatre herop. 
Jeg kan ikke se masten herfra, den står sydpå en 25km væk, og indimellem ja så kikser forbindelsen. Men jeg er kommet til at holde af min plads heroppe.
I skoven får man sjældent det lange kig - som det jeg får herfra.
Lærken lyser op i det fjerne
De 2 billeder er taget morgen og aften. 
Jeg vil forsøge at holde det lidt frit heroppe, og mange småtræer er kommet væk, men på sigt vil det hele vokse til igen. 
Dis ved min sø
Der bor også folk fast i skoven, her er det min danske nabo en 6km væk.
Her bliver man ikke forstyrret særlig ofte. I det fjerne skimtes Hovfjället.
Han købte huset en gang i firserne, og har bygget vildt til og om, det er ligesom et livsprojekt. Lidt som når en anden har have? 

For mig går det hjemad igen nu. En fin afslapnings-tur, men jeg fik også fældet en masse træer og savet og kløvet vel en 5 kubikmeter brænde, og ellers lavet det jeg skulle - sådan nogenlunde. 


8 kommentarer:

  1. Udkantsdanmark kan godt gå hjem og lægge sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja, jeg tror heller ikke der er nogen steder i damark hvor det er ligeså øde.

      Slet
  2. Hold fast, hvor er der smukt.

    SvarSlet
  3. Så bliver det da vist ikke smukkere:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente

      Nja, måske på andre årstider - de har alle deres specielle fortrin.

      Slet
  4. Jeg kan godt forstå, du vil køre 600 km for at komme til det smukke sted. Hvor ser det dejligt fredeligt ud.
    God tur hjem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth

      Tak tak
      Ja, her er man meget i fred -for andre mennesker- det er mest dyrelivet der "forstyrrer"

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...